Dag 3: Ahr – fra ende til anden

Torsdag d. 22/8-2019

Her er ski..-koldt om morgenen! 9 grader, så hurra for mange lag, uld og varm kaffe…

Temaet for dagen i dag er: Vi skal følge Ahr fra dens udspring i Blankenheim til dens udløb i Rhinen ved Remagen. Da det er en strækning på ca 80 km foregår det i bil – med diverse stop undervejs. Foruden de 80 km langs floden, skulle vi jo først fra Dernau to Blankenheim – og blev “vejledt” af Google Maps til at tage motorvejen, hvilket betød en ordentlig omvej: først den ene vej og så anden vej… Og desuden kørte vi forkert… Men, vi kom frem!

Blankenheim er en mindre by med en meget fin, gammel bykerne med fine bindingsværkshuse. Dog en noget lille bykerne, så besøget kunne være hurtigt overstået, hvis ikke det lige var for borgen der ligge ovenfor byen – den måtte vi besøge.

Efter at have besteget “bjerget” kom vi op til borgen, der viser sig at være en feriekoloni, så det myldrede med unger og voksne, der var iklædt uldkjortler for at få ungerne ind i den rette borg-stemning (tror vi, i hvert fald havde alle ungerne helt almindeligt 2019-tøj på).

Da borgen er privat ejendom måtte vi tage til takke med et hurtigt besøg i borg-gården med en forberedt “jeg-er-jo-bare-turist”-undskyldning parat (for der stod faktisk på et skilt at det ikke var muligt at besøge borgen). Flot er den, og et fantastisk sted at være på feriekolini som barn. Det gør de sig åbenbart meget i her i Tyskland – at have feriekolonier fede steder: i går så vi den ved floden i Altenahr og i dag een på en borg i Blankenheim.

Tæt ved borgen ligger udgangen fra en vandledningstunnel “Tiergartentunel” fra 1468. Man kan måske besøge tunnellen med guide, men vi måtte tage til takke med gitterlåger og en lille udstilling.

Nå, men hele formålet med at besøge Blankenheim var jo at finde Ahrs udspring. Det viser sig at være meget let, for adskillige skilte peger een i retning af “Ahrquelle”, som viser sig at være under et lille, ydmygt hus i et hjørne tæt ved kirken.

Næste led i planen var at følge Ahr ad vejen så vidt det var muligt – og gøre stop undervejs i de byer vi kom igennem.

De første par byer var meget tyske, meget små landsbyer med køer og høns i baghaverne, en kirke og ikke meget andet. Så planen blev ændret lidt, så vi ville køre langs floden til dens udløb i Rhinen og kun stoppe hvis vi tilfældigt kom forbi noget interessant – som fx et godt sted at spise frokost.

I byen Münch kom vi forbi et “Lachsräucherei” der havde åbent og udeservering – så det var vores frokost-stop. Hvis man er på disse kanter kan vi anbefale et besøg hos denne lille perle. Den ligger godt nok lige ude til landevejen (ellers havde vi jo ikke fundet den), men vi fik (igen) det bedste måltid i Tyskland indtil videre – hvor skal det ikke ende…

Efter frokost kørte vi videre non-stop til Remagen, byen hvor Ahr løber ud i Rhinen. Vi parkerede bilen og gik de få hundrede meter til stedet – og så er det set…

Planen blev gennemført, og det var da sjovt at have set en hel flod fra ende til anden, men det var mange km i bil. For at se en positiv side-effekt, så var det herligt at sidde i en kølig bil, når nu vejrguderne har begunstiget os med 28 graders varme.

Nu sidder vi – igen – og smager på egnens specialiteter, og lader op til at lave noget aftensmad: bratwurst med tomatsalat, tilberedt og indtaget på campingpladsen vha medbragte gasblus (de skal jo bruges…).

I morgen pakker vi sammen og siger tak for denne gang til Ahr, og vender næsen mod Mosel.

Dag 2: Altenahr

Onsdag d. 21/8-2019

Dag 2 er er vores første rigtige feriedag. Og der skulle km under fodsålerne. Så hvad er mere nærliggende end at finde en tur med udgangspunkt i hvor vi bor?

Efter en tur hos bageren og supermarkedet kl 6.30 for at købe ind til morgenmad gik vi derudad.

Vi ville gå til Altenahr, der er en by ca 7 km fra Dernau, for i Altenahr var der en gåtur på ca 7 km som vi ville gå.

Ruten fra Dernau til Altenahr går primært langs floden hele vejen, og til at starte med er det på kombineret cykel/gangsti – og her er mange cykel-turister (el og alm cykler). Så det var rigtig fint da vi kunne gå på en lille sti helt ned til floden hvor cykler ikke kunne køre.

Det er altså imponerende hvor man kan dyrke vin… Gad godt at se hvordan de høster på en mark som har 45+ graders hældning hvor vinrækkerne går lodret. Der findes ikke et egnet frimærke uden at det er plantet til med vin.

Vi kom forbi et par småbyer på vejen: Rech og Mayschoss – i sidstnævnte fik vi en kop kaffe og verdens tøreste kage – men kalorierne var gode.

For at komme til Altenahr måtte vi igennem et par tuneller – den første meget imponerende, hvis den er bygget som cykel/vandre-tunnel. Parallelt med kørte toget igennem en lignende tunnel, så måske har den vi gik i været jernbanetunnel engang; nu er der kun et spor…

Vi nåede Altenahr lige da vi var frokost-sultne og fik et fint måltid på torvet akkomagneret af klokkespil, hvepsenes summen, og trafik – det bedste måltid i Tyskland indtil videre.

Efter frokost gik vi ud for at finde den rute som vi ville gå – opad, opad og opad. Til “Schwarzes Kreuz” og “Teufelsloch”. Sidstnævnte et fint hul i klippen med formidabel udsigt over dalen og byerne dernede. Der var dæl’me varmt på toppen; i hvert fald for een af os!

Heldigvis går det jo også nedad, og da vi skulle ende nede ved floden igen, så var det nærmest kun nedad hele vejen fra toppen. Forbi en feriekoloni hvor vi på lang afstand kunne høre børn der var ude og bade i floden. Efter at have ledt lidt effter stien fandt vi ud af, at den gik igennem kolonien. Og vi kom efter en – for een af os – noget strabadserende tur tilbage til byen.

Heldigvis kører der jo et tog fra Altenahr til Dernau, så det skulle vi selvfølgelig prøve (jahhh), og nu sidder vi igen og smager på egnens specialiteter – efter et tiltrængt bad – og skriver dagbog.

Lige om lidt skal vi have lidt mad (gider ikke at gå ned i byen, så det bliver en sandwich “herhjemme”) og så er det nok også tidligt godnat i dag.